Hvordan hvidvasker man?
SIGTET FOR HVIDVASK?
RING TIL Advokat Michael Wallin 2231 2818

Køb af guld og kunst
Hvordan hvidvasker man ved køb af guld og kunst?
En person kan anvende ulovlige penge til at købe guld og kunst, samt andre varer og tjenester af høj værdi. Købene kan bruges til både forbrug, investering og videresalg.
Værdigenstandene transporteres efter personens køb over landegrænser og sælges i udlandet, hvilket komplicerer sporingen af midler.
Guld er særligt populært blandt personer, som deltager i hvidvask, da guldet har en høj værdi, samt muligheden for videresalg overalt i verden er meget høj.
Det er særligt vanskeligt for myndighederne at opdage hvidvasken, hvis banktransaktionerne sker via digitale banker (neo-banker) i et trejde land.
Eksempel
En person kan transportere guld fra en fiktiv juveler i Danmark til et andet land udenfor EU. Personen køber i virkeligheden guldet fra en rigtig guldhandler eller andre kriminelle i Danmark. For at sløre transporten, er personen i besiddelse af falske fakturer og kvitteringer, som kan vises til Toldmyndighederne, hvis personen stoppes ved grænsen. Køberen af guldbarerne i udlandet afregner købet via en digital bank (neo-bank) i et trejde land.
En tredjepart, som f.eks. kan være en kunstformidler, køber et kunstværk og betaler for det via bankoverførsel. Kunstværket overdrages derefter til en person, som er involveret i hvidvask, der betaler tredjeparten med ulovlige penge. Når kunstværket videresælges, ser den opnåede fortjeneste lovlig ud.
Digitale banker
Hvordan bruges digitale banker til hvidvask?
Neo-banker, som er en populær fællesbetegnelse for for digitale banker, tilbyder finansielle tjenesteydelser uden fysiske møder mellem bankens repræsentanter og kunderne.
Digitale banker gør det nemt at oprette konti i forskellige valutaer og få udstedt betalingskort på få minutter via en smartphone-app.
På grund af den nemme kontoåbning og de få krav til fysisk tilstedeværelse, er det let for personer, der er involveret i hvidvask, at oprette flere forskellige bankkonti i flere forskellige lande. Spredningen af bankkonti i flere forkskellige lande, kan gøre myndighedsarbejdet meget vanskeligt, når pengesporet passerer gennem flere finansielle led i flere forskellige lande.
Personer anvender også nye digitale banker til at placere ulovlige midler i udlandet samt til at modtage eller betale for sort arbejde uden for Danmark. En digital bank kan yderligere anvendes til at integrere ulovlige midler i den danske økonomi ved at tilknytte et betalingskort uden om traditionelle danske banker.
Eksempel
En person skal modtage betaling for sort arbejde fra et rengøringsfirma. Rengøringsfirmaet overfører pengene til personens konto i en digital bank med referencen ”varekøb”. På denne måde modtager personen ulovlig indkomst på sin konto i den nye digitale bank, udenom personens primære pengeinstitut. Den digitale bank har ingen kendskab til personens ansættelsesforhold og kan ikke identificere, at transaktionen handler om skattepligtig indkomst.
Fortrydelse af køb
Hvordan hvidvasker man ved annullering af køb?
Hvidvask ved at fortryde køb er en hyppigt anvendt metode, når der er tale om mindre beløb. Ved fortrydelse af køb er der tale om en person, der anvender ulovlige penge til at købe varer, som personen returnerer, hvorefter pengene enten udbetales kontant eller tilbageføres til en anden konto, end der blev anvendt til købet. Formålet er at sløre transaktionerne ved at lade midlerne indgå hos en tredjepart fx en butik eller et auktionshus og blive udbetalt et andet sted.
Ekempel
En person køber en luksustaske med kontanter eller med et betalingskort, der tilhører et selskab, som indgår i en konstruktion der har til formål at hvidvaske. Personen fortryder købet et par dage efter og får returneret købesummen kontant, eller indsat pengene på en anden bankkonto, end den bankkonto, som blev benyttet til at foretage købet med.
Struktureringsmetoden (smurfing)
Hvordan fungerer struktureringsmetoden til hvidvaskning?
Strukturering indebærer at dele store mængder penge op i små indskud for at undgå opmærksomhed fra finansielle myndigheder. Disse mindre indskud bliver placeret på forskellige bankkonti, ofte under grænsen for, hvornår banker skal indberette transaktioner.
Eksempel
En person kan indbetale 9.000 kr. ad gangen i forskellige banker, flere gange om ugen, for at undgå grænsen på 10.000 kr., som udløser en rapportering til myndighederne.
Der er dog mange banker, som har egne beløbsgrænser, der automatisk aktiverer undersøgelser om pengenes oprindelse.
Hvis du er sigtet i en sag om hvidvask eller er indberettet til hvidvasksekretariatet kan du søge individuel advokatrådgivning her.
Komplekse selskabstrukturer
Hvordan fungerer komplekse selskabsstrukturer til hvidvaskning?
Ved hjælp af skuffeselskaber, offshore-konti og komplekse selskabsstrukturer kan kriminelle skabe et netværk af transaktioner, der er yderst vanskelige at følge.
Efterhånden, som det er blevet meget lettere at oprette konti hos de såkaldte neo-banker der udelukkende eksisterer online, kan der planlægges, at pengetranskationer flyder gennem flere lande og flere forskellige neo-banker, betalingsplatforme mv., som gør det meget vanskeligt for myndighederne at følge pengesporet.
Eksempel
En kriminel kan oprette flere fiktive firmaer i forskellige lande og bruge disse til at overføre penge mellem dem, hvilket gør det svært for myndighederne at spore den oprindelige kilde til pengene.
I TV2-dokumentaren "Den sorte Svane" blev der også i nogle af eksemplerne benyttes komplekse selskabs strukturer, der på overfladen så legitime og autonome ud. Men som i realiteten var styret af samme bagmænd.
Hvis du er sigtet i en sag om hvidvask eller er indberettet til hvidvasksekretariatet kan du søge individuel advokatrådgivning her.
Køb af luksusvarer
Hvordan fungerer hvidvaskning med køb af luksusvarer?
Kriminelle kan bruge illegale midler til at købe luksusvarer som dyre smykker, biler, eller kunstværker. Disse varer kan senere sælges, og pengene fra salget vil fremstå som legitime indtægter.
Eksempel
En person, der ejer store kontantbeløb fra ulovlige aktiviteter, kan købe en dyr bil kontant og senere sælge bilen. De penge, de modtager fra salget, er nu maskeret som lovlige indtægter.
Hvis du er sigtet i en sag om hvidvask eller er indberettet til hvidvasksekretariatet kan du søge individuel advokatrådgivning her.
Investering i fast ejendom
Hvordan fungerer hvidvaskning med investering i fast ejendom?
En person kan investere ulovlige midler i fast ejendom, enten ved direkte køb eller gennem renoveringsprojekter. Ejendommene kan senere sælges, hvilket gør de penge, de modtager fra salget, legale.
En person kan investere ulovlige penge i at købe, renovere og belåne fast ejendom. Når ejendommen sælges, viser den nye købspris et legitimt beløb, som nu kan bruges frit. Nedenunder beskrives nogle af de mest almindelige metoder til hvidvaskning ved at benytte fast ejendom.
Over- og underpris
Kriminelle kan opnå hvidvask ved at bevidst over- eller underprise ejendomsleverancer. Dette sker ofte ved at sælge en ejendom til en allieret til en pris langt over eller under markedsværdien.
Eksempel
En person køber en ejendom for 5 millioner kr. (ulovlige midler) og sælger den kort tid efter til en forretningspartner for 10 millioner kr. Partneren betaler med lovlige penge, og den oprindelige købspris bliver så maskeret i transaktionen.
Lån og gældskonvertering
En person kan også bruge belåning for at integrere ulovlige penge i ejendomstransaktioner. Personen kan tage lån i en ejendom købt med ulovlige midler og derefter bruge de lovlige låneprovenu som legitime penge.
Eksempel
En person køber en ejendom kontant med ulovlige midler og bruger derefter ejendommen som sikkerhed for at tage et banklån. De kontanter, der modtages fra lånet, kan derefter bruges frit, da de nu opfattes som lovlige midler.
Renoveringsprojekter
Længerevarende renoveringsprojekter af fast ejendom kan bruges til at blande ulovlige penge med lovlige midler. Kriminelle kan finansiere renoveringen af en ejendom med ulovlige penge og derefter sælge ejendommen til en pris, der bekræfter de "investeringer."
Eksempel
En person køber en nedslidt ejendom og bruger ulovlige midler til omfattende renoveringer. Efter renoveringen sælges ejendommen til en stærkt forhøjet pris, og de nye indtægter fremstår som legitime.
Hvordan fungerer hvidvask gennem ejendomsselskaber
Kriminelle kan også oprette komplekse netværk af ejendomsselskaber for at maskere deres ulovlige midler. Ved at overføre penge mellem disse selskaber, ofte gennem internationale transaktioner, bliver sporing af de oprindelige midler ekstremt vanskelig.
Eksempel
En kriminel opretter flere ejendomsselskaber i forskellige lande og overfører penge mellem dem under dække af ejendomskøb og -salg. Dette gør det vanskeligere for myndighederne at spore pengenes oprindelse og destination.
Hvis du er sigtet i en sag om hvidvask eller er indberettet til hvidvasksekretariatet kan du søge individuel advokatrådgivning her.
Fakturafabrikker
Hvad er Fakturafabrikker?
En af den mest kendte former for hvidvaskning er brug af de såkaldte fakturafabrikker.
Fakturafabrikker er selskaber, der oprettes med det formål at generere fiktive fakturaer for produkter eller services, der aldrig leveres. Disse fakturaer bruges til at give ulovlige midler en legal dækning ved at overstige reelle forretningsomkostninger eller skjule overførsel af penge.
Eksempel
En virksomhed kan udstede falske fakturaer til en række skuffeselskaber. Betalinger foretages for disse falske fakturaer, og de ulovlige midler bliver integreret i virksomhedens regnskaber som legitime udgifter.
Hvordan bruges Fakturafabrikker i Hvidvaskning?
Fakturafabrikker udnytter komplekse netværk til at oprette en tilsyneladende legal strøm af penge, som kan være svært at spore tilbage til deres ulovlige oprindelse. Her er nogle almindelige metoder:
Overfakturering
Hvordan fungerer det?
En virksomhed udsteder en faktura til en relateret part for en mængde, der er langt over den faktiske værdi af de leverede varer eller tjenester.
Eksempel
Et firma fakturerer en associeret virksomhed 1 million kr. for tjenester, der reelt kun er værd 100.000 kr. De ekstra 900.000 kr. er ulovlige midler, som nu føres ind i virksomhedens officielle regnskaber.
Dummy-Transaktioner
Hvordan fungerer det?
Kriminelle opretter falske selskaber, der udveksler fakturaer mellem hinanden for services, der aldrig er ydet eller varer, der aldrig er leveret.
Eksempel:
To selskaber kontrolleret af samme kriminelle udsender fakturaer til hinanden for fiktive tjenester. Pengene krediteres og debiteres mellem selskabernes konti, hvilket giver en illusion af legitim forretning.
Fiktive Leverandører
Hvordan fungerer hvidvaskning med fiktive leverandører?
En virksomhed opretter falske leverandører i udlandet og udveksler betalinger for varer og tjenester, der aldrig leveres.
Eksempel
En virksomhed betaler en stor sum penge til en “leverandør” i et lovligt land for varer, som aldrig bliver sendt. Pengene er almindeligvis flyttet til udenlandske konti og kan vaskes, før de føres tilbage som “lovlige” midler.
Hvis du er sigtet i en sag om hvidvask eller er indberettet til hvidvasksekretariatet kan du søge individuel advokatrådgivning her.