Hvad er straffen for hvidvaskning?
- og hvad er konsekvenserne
SIGTET FOR HVIDVASK?
RING TIL Advokat Michael Wallin 2231 2818
Samfundsmæssige konsekvenser
Samfundmæssige konsekvenser af hvidvaskning?
Hvidvaskning har dybtgående og skadelige effekter på samfundet som helhed, herunder økonomiske, sociale og politiske dimensioner.
De forskellige lag af samfundsmæssige konsekvenser er mange og nedenfor beskrives nogle af de væsentligste samfundsmæssige konsekvenser for samfundet ved hvidvaskning.
Tab af skatteindtægter
Tab af Skatteindtægter
Når penge hvidvaskes, undgår kriminelle at betale skat på deres ulovlige indkomster. Dette resulterer i tab af skatteindtægter, hvilket reducerer de midler, som regeringer har til rådighed for offentlig velfærd, infrastruktur og udviklingsprojekter.
Øget Skattetryk
Tabet af skatteindtægter kan tvinge regeringer til at øge skattetrykket på lovlydige borgere og virksomheder for at dække underskuddet. Dette kan skabe utilfredshed og økonomiske udfordringer for skatteydere.
Øget kriminalitet
Øget Kriminalitet
Hvidvaskning understøtter og fremmer andre kriminelle aktiviteter såsom narkotikahandel, menneskehandel og terrorfinansiering. Indtægterne fra hvidvaskede penge bruges ofte til at finansiere yderligere ulovlige aktiviteter, der skaber en ond cirkel af kriminalitet.
Mistillid til markedet
Økonomisk Instabilitet
Hvidvaskning kan føre til betydelig økonomisk instabilitet ved at forstyrre den finansielle markedsintegritet. Ulovlige penge kan kanaliseres ind i lovlige virksomheder og skævvrider konkurrenceevnen, da kriminelle organisationer ofte kan tilbyde lavere priser og udokumenterede goder.
Reduktion af Investeringer
Når et land eller marked er kendt for dårlig hvidvaskningsbekæmpelse, kan det afskrække udenlandske og lokale investeringer. Investorer har mindre tillid til markeder, hvor der er risiko for korruption og ulovlig aktivitet.
Mistillid til særlige brancher
Hvidvaskning kan også medføre mistillid til særlige brancher som typisk benyttes til hvidvask. Det kan være ejendomsselskaber, rengøringfirmaer, vikarbureauer, mandskabsudlejning m.fl.
Fængselstraf og bøder
Fængselsstraffe og Bøder
Personer og organisationer, der opdages involveret i hvidvaskning, kan stå over for strenge straffe. Dette inkluderer lange fængselsstraffe og store bøder, hvilket kan have varige konsekvenser på deres liv og forretningsaktiviteter.
Hvad er straffen for hvidvask?
Straffen for hvidvaskning fremgår af straffelovens § 290a, hvor der står, at hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder for den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Dette er straffen for såkaldt simpel hvidvask.
Kvalificeret hvidvask
Hvis hvidvaskning er udført professionelt, som er beskrevet på denne hjemmeside, kan straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Skatteretlige konsekvenser
Ændring af skattepligtige indtægter
En person som deltager i hvidvaskning kan foruden strafferetlige konsekvenser også få forhøjet personenes skattepligtige indtægt, som kan medføre alvorlige økonomiske problemer for personen.
Eksempel
En person ejer et anpartsselskab indenfor byggebranchen. Personen ønsker at aflønne sine ansatte "sort". Aflønning "sort" betyder, at personen aflønner de ansatte ved at betale i kontanter og ikke opgive lønnen til skatteforvaltning.
Anpartsselskabet modtager en faktura på kr. 50.000 fra en såkaldt fakturafabrik. Fakturaen er uden realitet. Der leveres ingen ydelser. Anpartsselskabet betaler fakturaen på kr. 50.000, og fakturabeløbet går ind på fakturafabrikkens bankkonto. Fakturafabrikken ejes af kriminelle, som har kontanter, der skal vaskes hvide.
Personen som ejer anpartsselskabet får herefter kr. 40.000 i kontanter, som personen kan aflønne sine ansatte med "sort". Differencen kr. 10.000 er "betaling" for den falske faktura.
Skattemyndighederne vil i det tilfælde nægte anpartsselskabet fradrag for kr. 50.000, da betalingen ikke er sket i selskabets interesse. Selskabet fik nemlig ingen ydelse.
Skatteretligt er det så skattemyndighedernes opfattelse, at personen har hævet kr. 50.000 i anpartselskabet, som en slags løn (maskeret udbytte) til personen, som ejer anpartsselskabet.
Lønindtægter er skattepligtige, så skattemyndighederne vil herefter forhøje personens skattepligtige indkomst med kr. 100.000 (brutto).